bookhus 2.png

Det gode nyhedsbrev

Opdateret: 25. nov. 2020






Et nyhedsbrev er et af de bedste marketingsredskaber, du kan bruge til at skabe tillid og opmærksomhed. Men der skal ikke meget til for at læseren bliver misfornøjet med læsningen. Derfor er det vigtigt, at du gør det rigtigt fra starten. Har i ikke tiden eller mangler en til at gøre det kan Bookhus nyhedsbrev service være en løsning.


Et godt nyhedsbrev skal være velovervejet, velformuleret og visuelt. Det skal samlet set være en værdifuld oplevelse for læserne. Læs her, hvordan du får succes med dine nyhedsbreve.


Kend dine læsere

En god læseoplevelse skal være både personlig og relevant, og derfor skal du kende din målgruppe. Måske er du i den heldige situation, at det er dine kollegaer, du skriver til, eller du kender din målgruppe gennem årelang erfaring. Men hvis du ikke ved, hvem du skriver til, skal du opbygge en målgruppe eller en persona.


Dit sprog skal justeres i forhold til, hvem du skriver til, selv om budskabet er det samme. Vi læser og forstår ting meget forskelligt. Vi har ofte en forudfattet mening om budskabet, før vi overhovedet går i gang med at læse. Derfor er det afgørende, at man tilpasser indhold i forhold til persona'en, man skriver til.


Hav klart formål

Et klart formål giver klar formulering, så brug tid på at definere formålet med hvert enkelt nyhedsbrev eller den overordnede plan for nyhedsbrevene. Et klart formål gør det nemmere at finde på emner at skrive om og ramme din målgruppe med relevant indhold.


Formålet med nyhedsbrevet skal hurtigt blive klart for læseren. Allerførste afsnit skal afspejle, hvad det hele drejer sig om.


Fang med overskrift og emnelinje

Emnelinjen er overordentlig vigtig. Emnelinjen og nyhedsbrevets overskrift/underoverskrift, skal være fængende. Hvis den ikke er det, åbner folk ikke nyhedsbrevet.


En god emnelinje skaber værdi for læseren, og det vigtigste budskab skal derfor stå i emnelinjen.


Vær visuel og genkendelig

Et nyhedsbrev skal være visuelt lækkert. Det skal sættes overskueligt og flot op, så læseren finder det både indbydende og letlæseligt. Læserens koncentration er ikke lang, og hvis nyhedsbrevet er for langt eller visuelt kedeligt, falder læserne hurtigt fra igen til mere presserende sager.


Sørg derfor for at fatte dig i korthed og brug ikke for lange ord eller sætninger. Benyt mange afsnit og deloverskrifter. Skriv i direkte sprog og i en tone, der passer til målgruppen. Sæt billeder, knapper eller andet ind, der gør oplevelsen varieret for læseren.


Skab genkendelighed gennem samme opbygning, design, logo, skrifttype og farver i alle dine nyhedsbreve.


Det kan være en god idé at udsende dit nyhedsbrev regelmæssigt. Det skaber tryghed, troværdighed og genkendelighed for dine modtagere.





Udsendelsestidspunkt

Det er afgørende, at du sender dit nyhedsbrev på det rigtige tidspunkt. Lige efter frokost f.eks., for der er det naturligt at orientere sig i mailbakken inden eftermiddagens aktiviteter går i gang. Det samme om morgenen inden dagen begynder.


Skab værdi

Prøv at sætte dig i læserens sted. Indholdet skal være relevant og skabe værdi for modtageren. Vi plejer at sige, at man skal være så informativ og hjælpsom som muligt i forbindelse med at løse folks problemer eller opfylde et behov.


Godt indhold giver læseren fordele. Det kan være i form af konkurrencer, guides, e-bøger, nyttig information, undervisning, nyheder, begivenheder, tips og tricks eller gode tilbud.





Få læseren til at handle

De fleste nyhedsbreve har til formål at få modtageren til handle på nyhedsbrevet. ”Call to Action” benyttes ofte til at få dine modtagere til at gøre det, du ønsker i form af en interaktiv knap/link eller en beskrivende tekst. Det kunne være et godt tilbud på et feriehus.


Når du laver Call to Action i et nyhedsbrev, skal det være klart og tydeligt, hvad du vil. (Brug gerne bydeform i teksten).


Modtagere

Du skal altid sikre dig, at dine modtagere er de "rigtige". Det er svært at lave et nyhedsbrev, der er interessant for alle, derfor skal du kunne segmentere dine modtagere på lister. Det er afgørende for, at dine mails ikke ender i SPAM-mappen. De fleste e-mailprogrammer holder øje med, om dine modtagere også læser mailen. Hvis den gentagne gange ikke læses, kategoriserer mailprogrammet det som SPAM.


Husk afmelding

Det er lovpligtigt, at du giver læsere mulighed for at kunne afmelde sig nyhedsbrevet. Det kan du gøre med et tydeligt link i bunden af nyhedsbrevet.


Statistik

Afslutningsvis er det vigtigt, at du kan følge op på, hvor godt nyhedsbrevet blev modtaget.

Statistik på log ind - efter nyhedsbrev blev sendt ud d. 19. november.


48 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle